top of page

mine børn.

lidt om mig.

Jeg hedder Morten og jeg har været privat børnepasser i 22 år. Tror måske jeg var den første private dagplejer i Odense.

Jeg har haft 75 dejlige børn og ca. dobbelt så mange forældre gennem årene, og tænk engang, mange har jeg stadig kontakt med og nogle er jeg på sheltertur med hvert år, ja faktisk er ni forældrepar efterhånden blevet en dejlig del af vores private vennekreds.

Det er da bare fantastisk, når man får så meget foræret bare ved at passe folks børn.

Hvis jeg havde råd, så gjorde jeg det gratis :) 

Efter 22 år er jeg stadig super glad for at passe børn og er meget sjældent fjendtligt indstillet over for mandag morgener.

Det er en fornøjelse at have med de små børn at gøre og her på stedet er ro, tid, langsomhed, tålmodighed, forudsigelighed kerneord.

 

Jeg er en rolig, tålmodig jyde, der har et minimalt antal af hysteriske sider. Her tager vi tingene som de kommer. 

Jeg tror kun jeg har haft tre sygedage i de 22 år og det er jo vigtigt for jer forældre, når man er privat.

lidt om mig
børnene
Steffano.jpg

Stefano

Vi har haft tre børn hos Morten i samlet set 6 år, og vores ældste på 14 elsker

stadig at komme hos ham.

Der er altid ro på tilværelsen hos Morten og faste rammer. Gennem de 6 år havde Morten ikke én sygedag,

trods en sprængt akillessene.

 Hos Morten får man oprigtig omsorg og interesse for barn og familie.

Johanne_redigerede_redigerede.jpg

Johanne

Jeg kan på det varmeste anbefale Mortens dagpleje som er en oase af hygge og afslappethed i en travl hverdag. Der er altid tid til en lille snak og en kop kaffe. Hjemmet er hyggeligt og roligt med en god og hjemlig atmosfære. Endvidere sørger Morten for at man som forælder og familie får en god relation til de andre småbørns forældre i gruppen ved at holde små arrangementer (f.eks fødselsdage/julehygge) hvor man føler sig som en del af en større familie. Både vores børn og vi voksne elsker det.

Jesper_portræt.jpg

Jesper

Vi fik vores søn, Anton passet hos Morten

og det har været en rigtig god oplevelse.

Min kone var betænkelig ved at det var en mand,

da det jo er relativt sjældent. Da vi kom til første møde havde han bagt boller og der kørte smuk klassisk musik i højtalerne... det skulle vise sig, at være helt naturligt og en del af hverdagen hos Morten.

Vi oplevede et meget hjertevarmt sted. Ingen grund til bekymring. Her er en mand som i den grad er i sit rette element og ungerne har det skønt.

Praktiske detaljer

Jeg sørger for mad til børnene, med mindre I ønsker det anderledes.

Her hos mig behøver man heller ikke slæbe barnevogn frem og tilbage hver dag, da jeg har krybber under et halvtag.

Så børnene sover ude, men tørt og godt, i alt slags vejr.

Vi bor på Øksnebjergvej 17, Odense M, hvor jeg synes jeg har skabt de bedste tænkelige rammer til at passe børn.

Dejlig stor hyggelig stue, dejlig stor have + høns.

Det er jo en kæmpe tillidssag at skulle overdrage sit kæreste guld til en fremmed.

Det har jeg meget forståelse for.

Hvis du vil vide mere, vil jeg foreslå at du kommer forbi og snakker.

Ring dog helst inden, da jeg kun sjældent har ledige pladser og så spilder du ikke din tid.

Åbningstider: Jeg er meget fleksibel om morgenen.

Om eftermiddagen helst lukket kl. 16.00, men også her kan der måske laves særaftaler.

Pris:

Jeg er billig, lad os snakke om det over kaffen :)

praktik

kontakt.

kontakt
bottom of page